Festival i Odessa for at fejre den Internationale Blafferuge

Som led i fejringen af den Internationale Blafferuge (den første uge i august) har det europæiske blafferfællesskab besluttet at organisere end stor festival i Odessa, Ukraine: "Projekt 789".

Den 7. august 2009 vil blaffere fra hele Europa (og verden!) samles i Odessa, Ukraine, efter, for manges vedkommende, mange dage på vejene.

De blaffer alle sammen. Rent faktisk blaffer tusindvis af mennesker årligt rundt omkring på jorden. Folk med vidt forskellige baggrunde - i særdeleshed en mangfoldig gruppe af mennesker. I mange lande er det at blaffe stadig en "officiel" måde at komme rundt på. Blafferfællesskabet vil vise at det at dele din bil og udveksle historier med en blaffer kan ende med en fantastisk menneskelig oplevelse i en stigende individualiseret verden.

Målet med festivalen er at skabe større bevågenhed omkring det at blaffe. At give det et bedre billede udadtil samt at fremhæve det som en reel transportform. Ligeledes for at vise, at det er socialt og sjovt, og at det i højeste grad virker - selv i en verden med motorveje og lavpris fly. Endvidere, i en verden med global opvarmning og finanskrise er det at blaffe en mere bæredygtig løsning. Som følge heraf og for at nå det størt mulige publikum bliver det en officiel begivenhed organiseret hånd i hånd med det lokale samfund og myndighederne.

Blafferfællesskabet er meget aktivt. Det opretholder en permanent tilstedeværelse på vejene og på nettet. Gennem globale platforme som hitchwiki.org, hitchwiki.com, hitchbase.com - samt et utal af små lokalsprogede sider.

Festivalen finder sted i Odessa, Ukraine, men eventyret starter allerede på dit dørtrin! Ukraine er et meget centralt beliggende land i Europa med lige lange afstand til Ural Bjergene, Atlanterhavets kyst, Middelhavets strande og de nordiske fjorde. Odessa er en stor og multikulturel by nær Sortehavets kyst. Sidst men ikke mindst er Ukraine uden for Schengen-traktaten og har en tolerant grænsepolitik, der åbner op for alle europæiske og de fleste af verdens befolkninger.

I Odessa vil der blive afholdt workshops og punktlige begivenheder. Der vil komme mange kunstnere, så du kan forvente en eksplosion af optrædener og talenter. Folk der blaffer meget lærer ofte en masse nyttige og usædvanlige ting, og dem deler de rundhåndet ud af. Deltagerne vil i størst muligt omfang nå ud i byens gader gennem optrædener og andre aktiviteter.

Sidste år (08/08/2008) var den første officielle blafferuge, som fandt sted foran Eiffeltårnet i Paris. Der samledes 150 blaffere fra rundt omkring i Europa og verden. Fabrice Renucci og Martin Boserup producerede og instruerede "Paris 888", en dokumentar om fire blafferes rejse til "Projekt 888" fra Saint James (Compostela), Tyrkiet, København og Barcelona.

Yderligere information omkring "Projekt 789" kan findes på: the789project.com. Information og tips til at blaffe kan findes på: hitchwiki.org.

Seven, eight, nine - The road is mine!

Journalister inviteres også til at deltage i den europæiske blafferfestival. De kan slå sig sammen med erfarne blaffere og deltage i de forberedende møder, der løber af stablen over hele Europa fra den 1. til 6 august. For at få de seneste nyheder fra vejene kan de også følge eventyrerne fra en gruppe blaffere og ringe til dem for at få opdateringer og historier fra vejene.

Festivalen er organiseret på en meget decentraliseret og åben måde af et flok mennesker spredt ud over hele Europa. Hvis du har spørgsmål eller andet vedrørende projektet, er den nemmeste måde at skrive til: 789-coordination@googlegroups.com - så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.